Hvad du skal vide om omfugning

Hvis du er husejer eller i en anden sammenhæng administrerer et bygningsværk, er det godt at kende til fuger og omfugning, hvis det skulle blive relevant.

Er man ikke bekendt med fuger, så er en fuge et mellemrum eller en samling imellem to eller flere bygningskomponenter. Når man snakker om en omfugning er bygningskomponenterne oftest mursten, hvilket er grunden til, at fuger i daglig tale også kan kaldes murstensfuger. Hvis du finder mellemrum imellem to mursten i dit hus, kan det altså være et tegn på, at du har fundet en fuge.

Størrelsen på fuger i boligbyggerier er normalt et sted mellem 5 og 25 mm, mens limfuger har en mindre bredde. Typisk vil omfugning være nødvendig på murværker, der er 30 år gamle eller mere. Vind og vejr slider på murværket, så med tiden bliver det slidt, og derfor skal det vedligeholdes.

I følge en artikel kan man bruge en tommelfingerregel, der siger, at man skal have lavet en omfugning minimum hvert 30. år.

Hvornår der er behov for omfugning

Finder du en fuge i din mur, kan det være farligt, da murfuger kan få murværket til at smuldre. Hvis facaderne bliver utætte, kan det give fugtskader inde i selve murfugerne, og vand i facaderne betyder, at der er stor risiko for, at mørtelen vil blive nedbrudt. Og når murstenen ikke har et fast og solidt underlag af mørtel, vil de begynde at løsne sig. Det kan i værste fald føre til, at murstene begynder at falde ud. På længere sigt kan det betyde, at der er risiko for, at dit bygningsværk kollapser helt.

Samtidig kan det også give en fordel i ens varmeregning at få foretaget en omfugning, idet facaden på muren bliver mere tæt, så varmen ikke siver ud af huset. Det gælder også den anden vej, så at vinden heller ikke suser ind i huset. Desuden vil man efter at have fået lavet en omfugning ikke blot kunne nyde en flottere overflade på sit murværk, men man har også et stærkere murværk.

Man kan teste, om ens murfuger trænger til en omfugning ved at tage en skruetrækker og kradse lidt i sit murværk. Hvis der kun er en meget tynd skal ind til det mørtel, som skal være hårdt og porøst, og smuldrer det, er det et tegn på, at dine murfuger godt kunne trænge til en omfugning.

Hvis man har mistanke om, at ens murværk kunne bruge en omfugning, er det bedste at reagere hurtigt og få det fikset med det samme. Jo længere tid man venter, jo værre bliver problemet, og jo dyrere bliver det at reparere skaden. Når først bygningsværket er kollapset helt, kommer det til at være dyrt at fikse. Små reparationer hen ad vejen er billigere end at reparere en stor skade, da man kan risikere at skulle bygge et helt nyt bygningsværk fra grunden.

Hvad omfugning indebærer

Når man skal til at lave en omfugning, handler det først og fremmest om at udfylde fugen, som kaldes at fuge. Fugematerialet er oftest mørtel eller fugemasse, men det kommer an på grundlaget for omfugningen. Der er stor forskel på, om fugens formål er at være tæt over for materialer som vind, lyd, vand, brand eller lignende, eller om omfugningen skal ske af hygiejniske grunde.

Jo større bygningsværket er, jo større krav er der til fugningen.
Fugerne er normalt lavet af cement eller kalkmørtel. Kalkmørtel er især brugt i huse bygget før 1950.

Før selve fugningen sker, kan det dog være nødvendigt og bedst at fjerne nogle eller flere af de gamle fuger. Dette kaldes at udkradse de gamle murfuger.

Bolius besvarer også spørgsmål om omfugning.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *