Hvem skal stoppe Bayerns dominans i Tyskland?

content_saurav-rastogi-wxggxydwnde-unsplash1Kilde: Unsplash

Det er ikke nogen hemmelighed, at Bayern München er holdet, man skal slå, hvis man vil være mester i Tyskland. Men er der overhovedet nogen, der kan stoppe dem?

Bayern har udryddet stort set alt modstand i Bundesligaen siden 1970’erne, og er klart Tysklands mest succesfulde klub igennem historien. Det skyldes flere ting. For det første er det er en ekstremt veldrevet klub, og er også blandt de fire rigeste klubber i verden målt på omsætning. Der er desuden altid en enorm vinderkultur i klubben, der bare altid gør dem stærke, ligesom de på ledelsesniveau altid har været i stand til at tænke fremad før alle andre.

Er Bayerns dominans for stor?

Bayern har vundet syv tyske mesterskaber i træk, og hvis man ser på det rent konkurrencemæssigt, er det simpelthen for mange. Spændingen bliver hurtigt dræbt, og det kan være skidt for seertallene.

Der var dog lidt slinger i valsen for Bayern i starten af denne sæson, men det har de fået rettet op på med ansættelsen af den nye træner Hansi Flick. Ikke engang deres dårlige start på sæsonen har altså været nok til at vælte mægtige Bayern, og det er et problem for tysk fodbold, mener flere fodboldeksperter. Der er simpelthen for stort et gap ned til den næste klub. Det afspejler sig også i oddsene hos bookmakere der tilbyder sportsvæddemål, hvor Bayern har odds 1.20 mens den næste Borussia Dortmund har hele odds 6.50 til at vinde det tyske mesterskab. Og dette billede hvor Bayern er favorit er typisk. Vi ser dog en positiv udvikling i flere tyske klubber, hvor Dortmund umiddelbart stadig ligner det bedste bud på en modstander, der kan stikke en kæp i hjulet på det tyske magthus.

content_waldemar-brandt-sgz5ugdejha-unsplash2Kilde: Unsplash

Hvem skal stoppe dem?

Dortmund har fået bygget et meget potent hold op med flere potentielle verdensstjerner, der er godt i gang med at bryde igennem. Tag bare engelske Jadon Sancho og norske Erling Braut Håland. De har desuden fået spillet til at glide igen under Lucien Favre, der ikke er bange for at give talenterne chancen.

Også RB Leipzig ser spændende ud. Det er et lidt yngre hold, hvor der stadig er plads til at bygge på. Deres scouting har været helt forrygende, hvilket er årsagen til, at de nu råder over så mange eftertragtede spillere. Det præsentere til gengæld også en trussel for klubben, der kan få svært ved at holde på de bedste af dem. Det er som sagt en meget ung fodboldklub, men hele strukturen og træneren Julian Nagelsmann har gjort en kæmpe forskel. Han har været helt fantastisk for holdet, og er i virkeligheden en af grundstenene bag Leipzigs succes.

Bayern er dog stadig det bedste hold i Tyskland, og en af grundende til det er, at de historisk set har støvsuget ligaen for de bedste spillere. Hver gang Dortmund eller en af de andre havde en virkelig god spiller, så kom Bayern med pengepungen. Det er derfor noget, som de andre klubber skal have med i overvejelserne næste gang sydtyskerne banker på døren. For Dortmund er det afgørende at de formår at holde på Sancho og Håland, mens det for Leipzig er vigtigt, at det ikke bliver Bayern, der får fingrene i Timo Werner. Hvis klubberne kan stoppe den trafik af de bedste spillere til Bayern, kan konkurrencen måske blive fladet lidt ud, hvilket kan være godt for spændingen i Bundesligaen.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *