Sådan låner du til din nye bil

Hvis du er træt af at køre med den offentlige transport, kan det være værd at overveje at købe en bil. Problemet med biler i Danmark er, at de er forholdsvis dyre, og derfor kræver det for de fleste et lån. Der er flere steder du kan vælge at finansiere din nye bil, og hele lånemarkedet kan godt være en smule forvirrende. Derfor får du en gennemgang med gode råd og forklaringer her.

Research

Det vigtigste råd er at undersøge markedet bredt. Der findes rigtig mange udbydere af bilfinansiering, og derfor kan det være en god ide at bruge en prissammenligningsside for at lette processen. Her findes fx Mikonomi.dk, som sammenligner billån.

Denne slags sider inkluderer banker og pengeinstitutter i deres sammenligninger, men det kan også være en god ide at undersøge, hvad bilforhandlerne kan tilbyde. Mange bilforhandlere tilbyder finansiering, og de kan nogle gange gøre det billigere end din bank.

Lån hos banken

Når du tager et billån i banken, kan dit nuværende engagement have indflydelse på låneprisen. Derudover gennemgår banken dine økonomiske forhold for at afgøre, hvilken rente du kan låne til. Her laver de en risikovurdering, og jo mere solid din økonomi er, jo mindre koster det at lån.

Bankerne har ofte en højere rente end forhandlerne, men til gengæld lidt lavere stiftelsesomkostninger. Derfor kan det bedst betale sig at lån hos banken, hvis du regner med at købe en lille og billig bil.

Lån hos forhandleren

Hvis du låner hos forhandleren, skal du være opmærksom på, hvilke gebyrer der er påhæftet låneaftalen. Det er ikke forhandleren selv der låner pengene ud, men derimod et pengeinstitut, som er tilknyttet forhandleren. Det betyder, at forhandleren oftest får en henvisningsprovision for at henvise dig til den egentlige låneudbyder.

Denne henvisningsprovision betaler du som forbruger. Det står på kontrakten hvad beløbet er, men problemet er, at det ofte er gemt bag forvirrende termer. Derfor bør du spørge ind til det hos forhandleren, hvis du er i tvivl.

Fordelen ved at låne pengene hos forhandleren er, at renterne oftest er lavere end i banken. Derimod er stiftelsesomkostningerne oftest højere, og det betyder, at forhandlerlån bedst kan betale sig, hvis du køber en meget stor bil.

Før du går ind hos forhandler

Det kan være en god ide at undersøge, hvad du kan få et billån til i banken, før du går ind til forhandleren. Bilforhandlere er sælgere, og derfor kan du hurtigt blive overbevist, når du står i forretningen. Det er specielt en god ide, hvis du er den spontane type som hurtigt forelsker sig i biler.

Hvis du ved, at du regner med at købe en bil til eksempelvis 200.000 kr., så tag en udskrift over låneprisen hos banken med til forhandleren. På denne måde er det lettere at holde hovedet koldt i forhandlingerne med bilforhandleren.

Husk fradrag

Når du optager gæld, kan du trække renterne fra i skat, og dette gælder også når du køber ny bil. Skat gør det automatisk, men sørg for at tjekke det, da det er mange penge, det drejer sig om. Da det kun er renter som er fradragsberettigede, får du skattemæssigt ikke noget ud af de gebyrer, der oftest også er knyttet til lånet.

Derfor vil du få det største fradrag ved at vælge en finansieringsmodel, hvor du relationelt betaler så små gebyrer som muligt (fx til stiftelse, henvisning og administration), og så høje renter som muligt. På den måde vil lånet samlet set blive billigere, da skattefradragene forbedrer den samlede økonomi.

photodune-3989595-tax-xs

Forhåbentligt er du nu lidt bedre rustet til at bevæge dig ud i bilmarkedet. Hvis du ønsker mere information om emnet, findes der rigtig mange sider der skriver om emnet. En rigtig god hjemmeside er FDM, som har stor viden om biler. Hvis du gerne vil vide mere om forskellige lånebegreber, kan du finde det på Mikonomi.dk.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *