Undgå papirspild – en guide til at spare på papiret og redde verden

Danskerne bruger i gennemsnit 200 kilo papir pr. person årligt – og en del af det er ganske normal papirspild. Det er rigtig meget papir, og særligt blandt den ældre generation og folk i virksomheder bliver der måske printet for meget og brugt køkkenrulle, hvor en genbrugelig klud kunne gøre tricket. Der er mange ting, du kan gøre for at spare på papiret i hverdagen og gøre dit for at mindske papirspildet. Derfor har jeg samlet en lille guide til at spare på papiret i hverdagen og undgå papirspild.

  1. Har du lavet et fejlprint? Så genbrug bagsiden!

Det er en klassiker fra printerskuffen. Vi printer måske noget fra en hjemmeside, og så står du tilbage med sidste side, hvor der måske bare er en footer. Den side skal du ikke smide ud. Næ, den skal tilbage i printerskuffen, så du kan genbruge den anden side. På den måde kan du spare rigtigt meget papir. På arbejdspladsen kan dette være svært at efterleve, da den næste måske skal bruge papiret til nogle papirer, der skal bruges til en kunde eller samarbejdspartner. Udarbejd i stedet nogle regler for print på kontoret.

  1. Lad være med at printe mails

Der er overraskende mange, der stadig printer deres mails. Det behøver du slet ikke, medmindre du absolut skal have indholdet med dig ud af huset.

  1. Køb genbrugspapir eller miljømærket papir

Du kan typisk få miljømærket papir til printeren. Det er nok ikke det billigste, men tilgengæld gør du dit for at mindske papirforbruget. Toiletpapir, kaffefiltre og køkkenruller kan også typisk fås som genbrugspapir. Og det er der intet uhygiejnisk ved.

  1. Brug klude i stedet for køkkenrulle til at tørre op med

Klude kan genbruges og vaskes. Køkkenrulle er til gengæld en anden historie, og de ryger typisk også i dagrenovationen, hvilket betyder at papiret ikke bliver genbrugt. Brug derfor ikke køkkenrulle til at tørre væske op. Det er i virkeligheden de færreste, der i virkeligheden har brug for køkkenrulle i hverdagen.

  1. Sorter dit papiraffald

Sortering af papiraffald er det første skrift på vejen til at undgå papirspild. Ved at sortere dit papiraffald så giver du renovationen de bedste forhold for at kunne genbruge papiret. På den måde gør du dit for at hjælpe miljøet og begrænset papirspildet.

  1. Meld NejTak+ eller Reklamer Nej Tak

Mange smider størstedelen af deres tilbudsaviser ud. Derfor er der mange der melder Reklamer Nej Tak. Hvis du gerne vil modtage nogle reklamer, så kan du selv vælge i NejTak+ ordningen. Du tilmelder dig og vælger de tilbudsaviser du gerne vil modtage på minetilbud.dk. Du kan spare mange kilos affald i tilbudsaviser ved at vælge NejTak+ eller Reklamer Nej Tak. Og ved at modtage tilbudsaviser du gerne vil læse med NejTak+ kan du jo så også spare penge i madbudgettet. Du melder Reklamer Nej Tak på Post Danmarks hjemmeside.

  1. Læs dine tilbudsaviser online

På minetilbud.dk kan du læse alle de mange tilbudsaviser online. Ligesom så meget andet er digitaliseret kan du altså også lede efter de mange gode tilbud online. Her kan du søge i tilbud i specifikke forretninger eller generelt lede efter tilbud på lige præcis den vare du leder efter på tilbudssiden. På den måde kan du altid finde den laveste pris på eks. øl, sodavand eller hakket oksekød. Du kan selv vælge om du vil søge dig frem til det, du leder efter eller du vil læse din tilbudsavis fra ende til anden.

Alternativt kan du downloade minetilbud tilbudsavis appen. I den kan du også søge i dine tilbudsaviser, markere tilbud til dine favoritter og se hvor den nærmeste butik er. Det er den papirspildsløse løsning til indkøbssedlen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *