Få hjælp til dine Tinder scorereplikker

Dating-appen Tinder hitter blandt danskerne i disse år. Med ønsket om at komme på date skriver brugerne fængende profiltekster og lægger billeder op, der viser dem fra deres bedste side. Når matchet først er i hus, kan næste step virke angstprovokerende for nogen – nemlig at indlede kontakt.

Selvom du sidder bag en skærm, kan det at skrive til en fremmed fremkalde mere nervøsitet end at fyre en god scorereplik af til en fest efter et godt drukspil såsom Vandfald. Læs med her for hjælp til åbningslinjer på Tinder og eksempler på, hvilke scorereplikker du nok ikke bør bruge.

Derfor virker scorereplikker på Tinder

Mange Tinder-brugere indleder kontakt med andre brugere ved at skrive almindelige ord. Det kan for eksempel være ’Hej’, ’Hvad så?’ eller ’Hvordan går det?’. Her er der dog risiko for, at beskeden vil forsvinde i mængden af modtagerens andre Tinder-beskeder.

Ofte er det en meget bedre idé at skrive noget overraskende og humoristisk, som får dig til at skille dig ud fra mængden af bejlere, som din udsete Tinder-bruger kunne have. Du kan oplagt indlede en samtale med en god scorereplik. Det kan være en klassisk scorereplik, som du kan finde eksempler på via nettet, eller du kan finde på din egen.

Vær bevidst om mediet

Når du bruger scorereplikker er det vigtigt at være bevidst om mediet. Der er stor forskel på at sige en scorereplik i byen med et glimt i øjet og på at skrive den sort på hvidt på Tinder.

Scorereplikken kan hurtigt fremstå mere pinlig og plat, når den står på skrift, end det var hensigten. Målet med scorereplikken er jo ikke at få dig til at virke kikset, men netop at få dig til at fremstå humoristisk og selvironisk. Det er to karaktertræk, som de færreste kan stå for. Så hav mediet in mente, når du indleder kontakt på Tinder ved brug af en punchline.

Åbningslinjer, der IKKE virker på Tinder

Her kan du læse fire scorereplikker, du nok ikke bør bruge på Tinder, hvis du ønsker mere kontakt med en anden Tinder-bruger:

”Jeg håber, du har en god forsikring, for du har lavet en bule i mine bukser.”

”Må jeg ikke kæle med din lille mis?”

”Man siger, at sex slanker, så hvad siger du til at tage på slankekur med mig?”

”Der er privatfest i mine bukser. Du er inviteret.”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *