Derfor fejrer vi fastelavn

I Romertiden var øjeblikket, hvor vi gik fra vinter til forår et stort øjeblik.

Nu var det slut med det alt for kolde vejr, med sneen og med den hårde jord, der ingen afgrøder gav. På denne dato klædte romerne sig ud og festede.

Netop denne tradition er hvad, der senere har udviklet sig til fastelavn – dagen, hvor både voksne og børn har mulighed for at klæde sig ud og slå katten af tønden.

De fleste danske børn vokser op med sangen ”fastelavn er mit navn, boller vil jeg have” i hovedet, mens de i skolen slår en tønde ned, spiser boller samt drikker kakao sammen med alle deres venner.

Går rundt i nabolaget

halloween håndI Danmark er det ydermere almindeligt at gå rundt som børn til fastelavn, ringe på klokker og synge ’fastelavn er mit navn’-sangen. Herefter giver de voksne børnene slik og en hilsen med på vejen.

Her minder det danske fastelavn mest af alt om det amerikanske Halloween. Netop Halloween er sidste fredag i november, hvor børn i USA klæder sig ud i uhyggelige dragter og tager rundt, banker på døre og larmer, hvis de ingen slik får.

Til gengæld har de ikke i USA samme tradition for at fejre fastelavn – Rom er da også en europæisk destination, hvilket er med til at forklare meget.

Du kan godt købe Halloween-kostumer til brug i Danmark (se fx her), men salget er ikke nær det, butikkerne kan præstere, når først fastelavn begynder at nærme sig.

Køber eller lave egne kostumer

Du har mulighed for til fastelavn enten at lave egne kostumer eller at købe dem færdige.

Du kan købe fastelavnskostumer online fra cirka hundrede kroner og opefter. Børnekostumer koster lidt mindre end kostumer til voksne.

Du kan bl.a. købe færdige kostumer, der lader dine børn klæde sig ud som prinsesser, bier, mariehøner, fanger, tigre, dinosaurer og meget mere. Hvis du køber flere kostumer (fordi du har flere børn) kan du ofte få en ekstra god pris på dine ting.

kostumer på youtube

Der er god grund til at betale lidt ekstra for kostumet – hvis du ser godt ud og ligner en person, der har investeret lidt tid eller penge i kostumet ender du også med at få flere penge, når du sammen med dine venner går kvarteret rundt for at få slik hjem til huset.

Hvorfor slår vi katten af tønden?

I dag er der heldigvis ikke en kat i tønden – men vi var mere barske tidligere i historien.

I 1500-tallet slog vi også katten af tønden. Dengang var der faktisk en kat i tønden, der stak i rend, når tønden endeligt var ødelagt – hvis ikke katten var død inden da.

Denne tradition er især gået i sig selv inden for det sidste århundrede. Det var levende dyr, der blev brugt og ofte døde – Videnskab.dk skriver, at vi i dag har en anden forståelse for dyr end vi mennesker havde dengang. Hvad der virker helt forfærdeligt og uforståeligt i dag var almindeligt dengang.

At lige netop katten blev valgt hang sammen med, at den sorte kat i middelalderen blev set som heksens tro medhjælper. Det er først senere, vi mennesker fandt ud af, at hekse blot var en del af en tosses fantasi og ikke er en faktisk ting. Samtidigt er katten et dyr, der er svært at få magt over i modsætning til hunden, der over de seneste mange hundrede år har vænnet sig til at blive styret af mennesker.

Det hører også med til historien, at personen, der slog katten af tønden, slap for at betale skat i et helt år tilbage i middelalderen – i dag får vinderen bare lidt ekstra slik og en papirkrone.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *