Kan der være spark i en Honda?

Basalt set er jeg ikke særlig interesseret i biler. Mest fordi de rigtig sjove er for dyre, mens dem jeg har råd til ikke gør leverer meget mere end et nogenlunde blødt sæde hvori jeg kan blive transporteret fra A til B.

Rød Tesla bil

Det hele ville være noget sjovere, hvis jeg kunne trille rundt i en Tesla eller en af de lækre benzindrevne muskelbiler som har power nok til at man virkelig mærker sparket i ryggen når man banker pedalen mod metallet i bunden af bilen. Særligt fascineret har jeg været af de mange Youtube videoer af Teslaer som kører i insane mode og får chaufføren til at ligne en der er spændt fast i en måneraket.

Jeg har for nylig været ude for at hjælpe en kammerat med at vælge ny bil, og det gav mig en oplevelse, som jeg fandt interessant.

Normalt tænker jeg mest på at de japanske bilmærker som Hr. og Fru Hakkebøfs klassiske familiebiler som Toyota Corolla og Honda Civic. Det kan dog en gang imellem vise sig at man gennem sine fordomme får et noget unuanceret billede af hvad der gemmer sig ude på markedet. Det var var i hvert fald den erfaring jeg kom hjem med efter at have set nærmere på markedet.

Det kan godt være, at en Toyota Corolla eller en Opel Astra stadig er relativt kedelige familiebiler uden det store sus af køreglæde, men for hver enkelt serie findes der typisk udgaver som er noget sjovere at sætte sig ind i.

Det gælder ikke mindst for Honda Civic, hvor min research klart viste, at der er et kæmpe spænd af muligheder for at vælge alt fra en klassiske familiebil som Honda Civic Tourer der kan holde hele den store familie og bruges til at køre på ferie i, til den noget sjovere Civic Type R som reelt er en racer, selvom den bærer samme modelnavn som familiebilerne.

Her er hvad Bilmagasinet skrev om Type R:

Type R ligner en kondisko med selvlysende snørebånd, reflekser og farverige stødpuder, som er blevet så moderne på den københavnske Vestegn. På den anden side sender hatchbacken et meget alvorligt signal om, at her kommer en racerbil. Selv om stilen er hårdkogt, virker det som, at alt har til formål at få den lille Civic til at køre så stærkt som muligt.

 

Til små 600.000 kroner må man dog også kunne forvente noget.

Nu var det dog ikke en sportsmodel vi var ude at lede efter , så prøveturen blev i den helt almindelige 5-dørs Civic, som kan erhverves for omkring 200.000 fra ny. Der er noget mindre liv i den, men til gengæld er den ganske rummelig, har en meget blød og behagelig kørestil, og i følge de priser vi kunne finde på BildeleEkspert.Dk er det relativt billigt at få originale reservedele, hvis man skulle løbe ind i problemer.

Ideen om at service ikke bliver en uoverskuelig omkostning er blandt de parametre som min ven lægger betydelig vægt på. Tidligere har han haft en Kia som skulle have 7 års fuld garanti, men da han endelig løb ind i nogle mindre problemer, viste det sig naturligvis at lige netop den type fejl han havde på sin bil ikke var dækket af garantien, som derfor blev noget at en illusion. Han er derfor meget opmærksom på at de løbende omkostninger denne gang skal kunne holdes nede på et rimeligt niveau.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *