Sådan oddser du på Formel 1

Formel 1 bliver regnet som det største og mest actionfyldte, der findes inden for motorsportens verden. Derfor drømmer alle racerkørere også om at køre Formel 1 en skønne dag – ligesom den danske superstjerne, Kevin Magnussen, der netop nu kæmper for sit store gennembrud.

På grund af den store interesse i Formel 1, er det også blevet mere og mere populært at oddse på sporten – og der er opstået flere oddsmuligheder end tidligere, blandt andet i form af live betting og 24/7 odds på internettet. Hvis du elsker at følge med i Formel 1 og gerne vil spille på nogle af de 21 grand prix’er, der afholdes i 2018, kan du i denne artikel få nogle brugbare tips til, hvordan du bør placere dine odds på verdens mest attraktive racerløb.

 

2113201880_00cc930e9a1formula 1 (titl shift)” (CC BY 2.0) by oseillo

Stol ikke altid på pole position

Det er aldrig en god idé at spille blindt på de største favoritter i Formel 1. Selvom racerkørere som Lewis Hamilton og Sebastian Vettel typisk er dem, der har de bedste odds for at vinde ved hvert grand prix, så viser statistikkerne faktisk, at køreren i pole position vinder under halvdelen af alle Formel 1 løb. I 2017 var der flere forskellige grand prix vindere udover Hamilton og Vettel – fx Valtteri Bottas, Max Verstappen og Daniel Ricciardo.

Det er vigtigt at huske på, at Formel 1 feltet er utrolig tæt, og forud for et grand prix er det også en god idé at analysere favoritkørernes seneste løb, og om banen passer til deres kørestil – forskellige kørere passer nemlig bedst til forskellige baner.

Husk også at overveje værdien for de racerkørere, der starter lige bag ved pole position. Det er blandt andet noget, som Valtteri Bottas og Max Verstappen tit gør. Hvis man tager et kig på betting udsigten for Australian Grand Prix 2018 hos bet365, kan man fx se at Valtteri Bottas og Max Verstappen hhv. har odds 8.00 og 7.00 for at vinde løbet, mens Lewis Hamilton har odds 2.00 og Sebastian Vettel odds 4.33 – det er en betydelig forskel, men chancen for at enten Bottas eller Verstappen ender som nr. 1 ved det indledende grand prix løb, er meget reel.

 

14595586216_acce00b4001F1 – McLaren – Kevin Magnussen” (CC BY 2.0) by Jaffa The Cake

Undersøg banehistorik

Udover at undersøge banens forhold forud for et grand prix, er det også en supergod idé at researche lidt omkring banens historik, før man oddser på et løb. På nogle baner har det nemlig vist sig, at pole position køreren har markant større chancer for at vinde end på andre baner.

Det gælder fx banen, der bruges ved Italiens grand prix – her har historikken vist, at køreren i pole position vinder over 80% af tilfældene – mens det stik modsatte gør sig gældende ved Canadas grand prix; her vinder køreren i pole position kun en tredjedel af tilfældene, så her kan man godt tillade sig at satse på underdogs.

Når man oddser på Formel 1, er det altså rimelig vigtigt, at man researcher lidt på forhånd og kender til historik og statistik, men samtidig er det også vigtigt at man tør tage chancer og spille på ikke-favoritter.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *